Produktionsforløb | Brainwave DC
Sådan fungere samarbejdet
Pre-produktion
Creative Brief
For at blive klogere på det i ønsker, fåri som det første udsendt et creative brief spørgeskema, med en række nøglepunkter for projektet. I skal bl.a. forholde jer til:
- Hvilken type film i ønsker?
- Hvem er modtageren?
- Hvad er jeres mål?
- Hvilket budskab vil i levere?
- Deadline, budget mv.
Dette gør vi for at blive klogere på jeres behov og undgå misforståelser.
Brainstorm
Efter vi har lært jer at kende, og fået en forståelse for hvad jeres vision er med filmen, så går vi igang med at udvikle konceptet igennem en brainstorm sammen med jer.
Her finder vi ud af hvilken retning projektet skal tage, og alt lige fra handling, til skuespiller og lokationer kortlægges.
Mood- og storyboards
Alt efter projektet udarbejder vi enten et moodboard, et storyboard eller begge dele, som i selvfølgelig godkender, inden vi går igang.
Et moodboard er en samling af billeder, der beskriver den visuelle æstetik og stemning i filmen, og danner grundlaget for både stilart og koncept.
Mens et storyboard, derimod, er en grafisk skitse af hvordan din film, skud for skud udfolder sig, Lidt som en tegneserie, der beskriver processen i hver enkelt scene, og er en stærk måde at præsentere historien på.
Produktion
Forberedelse
Efter skrivebordsarbejdet er på plads, er det tid til at gå på produktion.
Alt udstyr sættes op og gøres klar til optagelse, lige fra kamera, lyd, lys og scenografi, alt efter hvad der er nødvendigt for at kunne fuldføre produktionen. Derudover vil vi gennemgå hvad dagen byder på, så alle er indforstået med hvad der skal ske i løbet af optagelserne.
Første klap
Efter klargørelsen af udstyr mv. er vi klar til første klap! Her filmes alt det rå materiale som skal indgå i den endelige film.
Instruktøren vil styre slaget gang, så vi er sikre på at få de rigtig optagelser med hjem til klipperen.
Sidste klap
Efter alle optagelserne er i kassen og sidste klap er slået, skal alt vores udstyr pakkes ned, og lokationen efterlades som da vi kom.
Post-produktion
Klipning
Det hedder klipning, da man oprindeligt klippede fysisk i filmstrimlerne og limede dem sammen. Dog klipper vi idag digitalt.
Klipningen er meget vigtig for oplevelsen af filmens forløb og sammenhæng. Gennem klipningen sørger vi for, at historien og budskabet gøres klart overfor seeren.
Her tages også højde for at der er variation i billederne, så der skiftes mellem de forskellige vinkler, der er filmet. Ligeledes sørger vi for filmen får det helt rigtige tempo og flow, hvor selv et millisekund kan være afgørende for om en filmen fungerer eller ej.
VFX (Visual Effects)
Her manipulere og skaber vi indhold som ikke eksisterer i de oprindelige filmoptagelser.
Visuelle effekter kan være alt fra tilføjelse af støj i billedet, som skal give materialet et bestemt look, til små animerede elementer, i form af computer genererede billeder, der tilføjes til filmen. Der arbejdes også med green screen, som giver muligheden for at indsætter personer og skuespillere ind i et andet miljø.
Lyddesign
Intet står stærkere end godt kombineret lyd og billede, hvorfor et godt lyddesign er kritisk.
Lyddesign er alt hvad du høre af uhygge, glæde, sorg, romantik – Den rette lyd forstærker alle følelser. Også købetrangen.
Her gøres både brug af lyd der er optaget på produktionen, også kaldt reallyd eller det som kaldes foley, hvor der gøres brug af hverdagslydeffekter for at opnå det helt rette lydbillede for filmen.
Disse gengivede lyde, opkaldt efter lydeffektkunstneren Jack Foley, kan være alt fra sved af tøj og fodspor til knirkende døre og glasbrud.
Sidst men ikke mindst bruges også ambient sounds, som er en form for atmosfærisk underlægnings lyd, der virkelig forstærker den ønskede stemning.
Grafisk design
Grafisk design kan være mange ting, men omhandler for det meste indsættelse af tekst, objekter og logoer på det pågældende filmmateriale.
Der arbejdes med skrifttyper, størrelser og farvelægning, som også skal matche den endelige colorgrade. Her sørges også for at eventuel tekstering til filmen (undertekster) matcher det visuelle udtryk.
Color Correction og Color Grading
Color correction er det først step i farve processen, her sørger vi for at alle materialet stemmer overens hvad angår lysstyrke og farve tone, og gør den efterfølgende colorgrading langt nemmere.
Colorgrading er den proces der har den absolut største og mest betydningsfulde effekt på videoens "look". Colorgrading giver videoen et professionelt cinematisk look. Udført korrekt, giver det et professionelt cinematisk look, der forstærker fortællingen gennem farvetoner der skaber helt særlige følelse.
Se eksempler på graded imod ungraded







Lukas Kiil
Filmfotograf & Grundlægger
Har du spørgsmål vedrørende et produktionsforløb med os?
Så tag endelig kontakt til Lukas eller en af vores andre medarbejdere på +45 21 30 48 19 og bliv klogere på, vores processer. Vi glæder os til at høre fra dig.
Brainwave DC
Guldsmedgade 26B, 2. sal
8000 Aarhus C, Danmark
CVR: 4023 3741
+45 21 30 48 19
contact@brainwave.com
Filmtyper
Reklamefilm
Profilfilm
Produktfilm
Musikvideoer
Dokumentarfilm
Oversigt
Hjem
Produktionsforløb
Ydelser
Blog
Ydeligere info
Om os
Kontakt